Forsikringer gennem foreningen
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Til medlemsforeningernes bestyrelser:
Efter mange måneders forhandlinger og møder med forskellige forsikringsselskaber, kan Landsforeningen endelig tilbyde bestyrelserne i medlemsforeningerne en meget attraktiv forsikringsordning med Codan Forsikring og tilbudet gælder kun for medlemmer af FL.
Det drejer sig om Lovpligtig Arbejdsskade og Erhvervsansvarsforsikring – forsikringer
som Landsforeningen kun kan anbefale bestyrelsen at tegne. Forsikringerne kan tegnes
uanset grundejerforeningens størrelse og antallet af medlemmer i foreningerne til samme
præmie idet Landsforeningen står for den samlede police. Hver enkelt grundejerforening tilmelder sig ordningen via Landsforeningen som fordeler opkrævningen videre til den enkelte grundejerforening.
Lovpligtig Arbejdsskade dækker efter lovens krav og kan tilbydes til Kr. 1.773.00 kr. (2011)
om året uanset størrelse og antal medlemmer i grundejerforeningen. Forsikringen omfatter alene risikoen for arbejdsulykker i henhold til Lov om sikring mod følger af arbejdsskade
§ 9, nr. 1 og 2.
Erhvervsansvarsforsikring dækker det erstatningsansvar, som grundejerforeningen, dens medlemmer, bestyrelser og eventuelle ansatte (frivillig arbejde) kan pådrage sig som led i grundejerforeningens virke. Forsikringen dækker ansvar for skade i forbindelse med fælles veje, fælles arealer, legepladser m.v. hørende under grundejerforeningen.
Denne forsikring kan tilbydes til Kr. 922.00 kr. (2011) om året uanset størrelse og antal medlemmer i foreningen.
Bestyrelsesansvarsforsikring: 500.00 kr. (2011)
Alle præmier er inklusive miljøtillæg.
Landsforeningen afholder administrationsomkostninger samt eventuelle miljøtillæg ved denne kollektive forsikringspakke, der kun tilbydes Landsforeningens medlemmer. Der er så mange grunde for at tilmelde sig denne ordning, at de er for mange til at nævne her og derfor kan yderligere oplysninger og detaljer om policerne ved at kontakte formanden Jan Howardy på e-mail.:jhowardy@mail.dk eller på formandens telefon nummer.:
59 26 11 01
Landsforeningen kan kun opfordre medlemmerne til at tegne disse forsikringer og skulle der være medlemsforeninger der allerede har tilsvarende forsikringer, kan de overføres til Codan
Forsikring A/S på de gældende bestemmelser i jeres nuværende betingelser. Som kasserer i din grundejerforening modtager du dette attraktive tilbud sammen med Nyhedsbrevet og du bedes venligst underrette din øvrige bestyrelse så hurtigt som muligt.
Jan Howardy
Formand
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
12-01-2010
Nyt forsikringstilbud til medlemsforeninger.
Bestyrelsesansvarsforsikring der dækker bestyrelsesansvar, dog ikke besvigelse, og krav der udspringer af handlinger eller undladelser som ligger før policens ikrafttrædelsesdato er ikke dækket. Præmien er for en forenings bestyrelse uanset antal medlemmer og flere informationer kan læses på tilmeldelsesblanketten. Hovedforfaldsdato er den 1. marts. Yderligere oplysninger og eventuel tegning af forsikringen skal ske gennem Landsforeningens formand.
Hent forsikringstilbud her i DOC-format.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Her kan man downloade 3 stk. dokumenter i PDF-format som vedrører Forsikrings Tilbudet, men husk ! De gælder kun for de bestyrelser som er medlemmer af Landsforeningen af Fritidshusejere.